Containerbrand i Korsør: Politiet jagter unge med kanonslag


I forbindelse med en del anmeldelser om fyrværkeri i Korsør tirsdag eftermiddag og aften, indløb det først på aftenen og en meldingen om en brand i container.

Det var en affaldscontainer ved nogle boligblokke på Fjordvænget i Korsør som var brudt i brand, angiveligt i forbindelse med affyringen af kanonslag.

Et vidne på stedet oplyser overfor LocalEyes, at han hørte et brag, og så herefter røg fra containeren.

Brandvæsenet var kort efter fremme på stedet, hvor de fik slukket branden i containeren, som heldigvis ikke tog større skade af branden.

Flere vidner havde set nogle unge i området skyde fyrværkeri af, og mente de kom fra en nærliggende fest, hvor politiet efterfølgende fik en snak med arrangørerne af festen.

Umiddelbart var den også gal med kanonslag flere andre steder i byen, men ingen er umiddelbart blevet sigtet for noget i forbindelse med branden og anmeldelserne om affyring af fyrværkeri i området.

/LocalEyes/