OMFATTENDE POLITIAFSPÆRRING I SVENDBORG


Tirsdag omkring klokken 17 var Sandalsvej 25 i Svendborg spærret helt af i forbindelse med en politiindsats.

Fotografen så teknikere og politiets efterforskningsvogne på stedet. En båre med en person, dækket af et hvidt håndklæde, blev kørt væk fra adressen.

Over 10 køretøjer var til stede, herunder politiets køretøjer samt frivillige fra Beredskab Fyn med lys. En rustvogn var også fremme på stedet.

Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvad der præcist er sket, og politiet har ikke oplyst yderligere om hændelsen.