Mystisk aktion med politi, brandvæsen og akutberedskabet.


Torsdag rykkede brandvæsen og politi ud til en højderedning på Saxovej i Tarup, Odense.

På stedet kunne man se en større redningsindsats, hvor brandvæsenet blandt andet havde lagt en springpude klar som en del af indsatsen. Den blev dog ikke taget i brug.

Fremme på stedet var sprøjte, redningsvogn og stigevogn fra brandvæsenet samt ILS Brand. Derudover deltog ILS Politi, en beredskabspatrulje, en ambulance og en akutlægebil.

Det er ikke oplyst, hvad der præcist førte til udrykningen, og der er ingen meldinger om personskade i forbindelse med hændelsen.