Torsdag aften klokken 22.12 rykkede beredskabet ud til en melding om brand i en villa på Margaardvej i Nørre Aaby på Fyn.
Da fotografen ankom til stedet, var brandvæsnet i gang med efterslukning. Mandskabet gennemgik boligen med termometer for at måle temperaturer og sikre, at der ikke gemte sig varmeudvikling.
På stedet var ILS Politi fra Fyns Politi, ILS Brand fra TrekantBrand samt tankvogn og sprøjte fra Ejby.
Ifølge et vidne blev en beboer i huset kørt til hospitalet. Dette er ikke bekræftet af officielle kilder.
Det er endnu uvist, hvad der ligger til grund for branden.



























