Lejlighedsbrand i Odense C


Onsdag aften rykkede beredskabet ud til en brand i en lejlighed på Østerbækvej i Odense C.

På stedet kunne man se tydelig aktivitet fra brandvæsnet, efter en gryde havde antændt og udløst en større udrykning.

Den store pakke var fremme med sprøjte, tankvogn og stigevogn. Derudover var to patruljer fra politiet, indsatleder politi samt indsatleder brand til stede ved adressen.

En kvinde blev kørt til tjek på OUH i ambulance – dog uden udrykning.

Det er endnu uvist, hvad der præcist er sket ud over brandens opståen.