ULYKKE LUKKEDE VEJ I RØDOVRE SØNDAG AFTEN
Søndag aften kort før kl. 19:30 rykkede Hovedstadens Beredskab, redning og politiet ud til et færdselsuheld på Tårnvej i Rødovre.
Det viste sig at være en ulykke mellem en kassevogn og en personbil.
Der skete stor materiel skade på køretøjerne, men politiet oplyser på X, at ingen personer kom noget til.
Vejen blev spærret under arbejdet på stedet, og blev meldt åben igen kort før kl. 20:30.

















