Politiet efterforsker to mistænkelige brande på én nat. I følge tv2 øst to brande skal under lup hos politiet da de kan være antændt med vilje . To brande i huse under renovering skal mandag undersøges af politiets eksperter.
Det oplyser henholdsvis Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Midt- og Vestsjællands Politi.
Meldingen om den første brand tikkede ind søndag aften klokken 22.20, hvor der var flammer i en ejendom på Fællesvej i Benløse ved Ringsted.
Den anden brand blev opdaget søndag klokken 00.56, hvor en villa i Fuglebjerg stod i flammer med en overtændt tagkonstruktion.
Der er 24 kilometer i fugleflugt mellem de to mistænkelige brande. Begge huse stod tomme, da brandene ramte – og begge huse var i gang med en ombygning.
Samtidig er der i begge tilfælde tale om voldsomme brande, der skabte store ødelæggelser – ved branden i Fuglebjerg udbrændte tagkonstruktionen fuldstændig.
Ingen var derfor i fare i forbindelse med brandene.
Begge politikredse beder nu offentligheden om hjælp til at opklare sagerne.
Hvis du set noget mistænkeligt eller har andre oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.






















