17-årig dræbt i voldsom ulykke – mor og barn kvæstet


KOLDING: En 17-årig dreng mistede tirsdag livet i en alvorlig trafikulykke på Skamlingvejen nær Kolding. Ifølge Sydøstjyllands Politi var føreren af bilen, en 20-årig mand som “formentlig” har kørt for stærkt, da han mistede herredømmet over køretøjet og kolliderede med en modkørende bil med mor og hendes toårige datter.

Moren er stadig under behandling på Odense Universitets Hospital og man kender endnu ikke til hendes tllstand. Den toårige datter skulle være sluppet med lettere skader.

Den 17-årige, som sad på passagersædet foran, blev erklæret død på stedet. De to øvrige unge passagerer i bilen slap umiddelbart med lettere skader og blev efterfølgende bragt til sygehuset til behandling.

Politiet udsendte kl.17.13 kort efter ulykken en kortfattet meddelelse om det alvorlige uheld, der førte til, at Skamlingvejen blev spærret i flere timer. Klokken 20.33 kunne vejen igen åbnes for trafik.

– Der holder dog et køretøj i grøften endnu, forklarede vagtchef Steffen Wolf efter genåbningen.

Ulykkens eksakte omstændigheder undersøges fortsat af politiet og bilinspektør var kaldt til stedet og man afventer resultat af disse undersøgelser.