EDIT : Lig fundet i læbælte ved fodboldbane i Vodskov


VODSKOV : Der er fundet et lig i et læbælte ved fodboldbanen på Tusborgvej.
Det bekræfter efterforskningsleder, politikommissær Mikkel Brügmann, overfor Nordjyske.
Politiet modtog en anmeldelse kort før kl. 14 fra en person, der var ude at gå i terrænet.
Siden har politiet været talstærkt til stede i området, hvor der også er spærret af.
– Lige nu er Beredskabsstyrelsen ved at rejse et telt og sætte noget lys op, fordi det snart er mørkt, fortæller Mikkel Brugmann.
Senere kommer der retsmedicinere og teknikere fra Nationalt Kriminalteknisk Center, som skal bruge resten af aftenen på at undersøge både lig og området nærmere.