Politiet rykkede talstærkt ud til banal voldssag


Det var hvad der kunne betegnes som en banal voldssag, der onsdag aften var årsagen til en større udrykning i centrum af Korsør.

Først på aftenen modtog politiet en anmeldelse om vold i Korsør, som i første omgang lød alvorligt, hvorfor politiet rykkede ud med flere patruljer.

Episoden fandt sted ved krydset Jens Baggesensgade – Nygade i centrum af Korsør, men skulle vise sig ikke at være så alvorligt som først antaget.

Ifølge vagtchefen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, så var der tale om en mindre banal voldssag, hvor offret ikke har fået nogle alvorlige skader, ligesom der heller ikke er anholdt nogen i forbindelse med episoden.

Efter noget tid forlod politiet stedet igen, efter betjentene havde fået en snak med nogle af byens unge, som var kommet til stedet for af se hvad det foregik.

/LocalEyes/