Større brand i Højby – luk døre og vinduer


Torsdag eftermiddag er der udbrudt en voldsom brand på Holufgårdvej i Højby.

Politiet oplyser, at borgere i området skal holde døre og vinduer lukket på grund af den kraftige røgudvikling.

Ifølge meldingerne ventes branden at vare i flere timer endnu, mens brandvæsnet fortsat arbejder intensivt på stedet.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvad der har forårsaget branden.