KØBENHAVN:
Der er kraftig røglugt i hele gaden på J. E. Ohlsens Gade på Østerbro – tæt på Trianglen.
Brandvæsenet og politiet er rykket massivt ud – sammen med en akutlæge og en ambulance.
Hele J. E. Ohlsens Gade er afspærret af politiet.
Hovedstadens Beredskab skriver dette på X i relation hertil kl. 15:30:
– Vi er på vej til #J.E Ohlsensgade på melding om ild i et køkken…Opdateres..
Kl. 16:05 er gaden fortsat afspærret.
Kl. 16:25 opdaterer Hovedstadens Beredskab således på X:
– Branden er slukket og vi har skadeservice fremme på adressen. Der er ingen meldinger om tilskadekomst. Vi forventer at være på adressen den næste times tid, med henblik på udluftning og oprydning. Ikke yderligere herfra //Operationschefen.














