Melding om to fastklemte i bil. Helikopter tilkaldt


Fårevejle: på Kollevej er en bil kørt galt og ligger på siden
Ifølge vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Benjamin Rasch, drejede det sig om to personer i en bil, der var skredet ud og endt på siden.

Der var dog ingen tilskadekomne ved ulykken. Helikopteren blev alarmeret, fordi den første melding lød på fastklemte personer og dermed kunne have været alvorlig, forklarer vagtchefen. Den blev efterfølgende sendt retur uden patienter.