Skudepisode i Vollsmose – én mand ramt


Søndag aften klokken 23.28 rykkede politiet massivt ud til Lærkeparken i Vollsmose efter meldinger om skyderi.

Kort efter var området fyldt med politi, indsatsleder, ambulance og lægebil. En ambulance forlod stedet med både politieskorte og lægebileskorte under fuldt udrykning.

Større dele af Lærkeparken var afspærret, mens patruljer arbejdede intensivt på stedet.

Politiet udtaler:
“Vi har søndag aften kl. 23.28 haft en skudepisode i Lærkeparken, Vollsmose. Én mand blev ramt, men han er uden for livsfare. Efterforskning pågår. Vi mistænker, at hændelsen er banderelateret.”