Lørdag aften klokken 23:10 indløb en melding om en gårdbrand ved Dalmose. Slagelse brand og redning satte kursen og ved ankomst var en længe på gården overtændt . Det skulle angiveligt være et stort værksted der brænder. Assistance blev tilkaldt fra flere stationer som sendte ekstra sprøjte og tankvogne. En time efter første alarm brændte det stadig godt på stedet og man ville være på stedet mange timer endnu. Årsagen til branden er uvis.




















