FREDERIKSBERG:
—–
Opdatering, søndag:
Københavns Politi skriver dette på X kl. 13:55:
– En 37 årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet i 22 dage, efter reglerne om vanvidskørsel efter han i går eftermiddags var involveret i et færdselsuheld på Frederiksberg.
Ifølge Ritzau fandt politiet en lattergasflaske i bilen, omtaler TV 2.
—–
Den 23. august 2025:
En flugtbilist er blevet pågrebet efter et færdselsuheld ved krydset Nordre Fasanvej / Nyelandsvej på Frederiksberg.
Det omtales af bl.a. Ekstra Bladet, KøbenhavnLIV og Nyheder.dk.
– Lørdag klokken 12 førte en 37-årig mands hasarderede kørsel i en Mercedes til et trafikuheld i krydset Nordre Fasanvej og Nyelandsvej.
Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Stormer, til FrederiksbergLIV, ifølge FrederiksbergLIV.
Politi og ambulance var fremme ved ulykkesstedet indtil et stykke tid efter kl. 13:00.
En beskadiget, lille personbil – med politibånd -holder på Nyelandsvej overfor det lukkede, tidl. Burgeriet.
Ekstra Bladet citerer bl.a. Københavns Politis vagtchef, Henrik Stormer, for følgende:
– Vagtchefen oplyser, at flugtbilisten kørte over for rødt lys og kørte ind i en lille personbil med en far og to børn i.
Han blev pågrebet på Godthåbsvej på Frederiksberg.
Og Nyheder.dk citerer vagtchefen for bl.a. dette:
– De er uskadte, men noget rystede. De er kørt til skadestuen bare lige for at komme til kontrol, tilføjer vagtchefen.
– Der var en anmeldelse eller to umiddelbart forinden, hvor han også har påkørt en anden bil på Finsensvej.
– Så vi er ved at samle lidt sammen på ham, siger vagtchefen også, ifølge Nyheder.dk.

















