Måtte springe ud fra lejlighed under brand i Vanløse


KØBENHAVN:
Der er ild i en lejlighed i stueetagen på Hyltebjerg Alle i Vanløse sidst på aftenen lørdag.

Ifølge Ekstra Bladet, der har talt med Københavns Politi, måtte en beboer springe ud fra sin altan i stueetagen.

Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi er talstærkt til stede på Hyltebjerg Alle – sammen med ambulancereddere.

Både indsatsleder politi og indsatsleder brand er ankommet til stedet.

Hovedstadens Beredskab skriver dette på X kl. 22:43:
– Vi kører til melding om ild i lejlighed på Hyltebjerg Allé, vi er stærkt på vej og kommer med tilbagemelding så snart vi har tilbagemelding fra stedet.

Og opdaterer således kl. 22:57:
– Tilbagemelding fra stedet: der er ild i en lejlighed, vi er i gang med at slukke og eftersøge. Der er muligvis brandspredning til lejlighed ovenover, så det undersøger vi nu og har kaldt øvrige køretøjer til stedet i taktisk reserve.

Og kl. 23:07 dette:
– Branden i lejligheden er slukket. Der er ikke brandspredning til øvrige lejligheder, men en del røgspredning i ejendommen. Vi har kaldt skadeservice og forventer at være på stedet et stykke tid. /Operationschefen.