Lørdag middag udbrød en voldsom brand i et værksted på Højrupvej tæt på Ringe.
Flammerne stod massivt op fra bygningen, og der blev udviklet kraftig og giftig røg. Brandvæsenet er talstærkt til stede med omkring seks køretøjer, herunder to tankvogne, der kører frem og tilbage for at hente vand.
Politiet er også på stedet med patruljevogn og indsatsleder, og området er afspærret under slukningsarbejdet.
Der er foreløbigt ingen meldinger om tilskadekomst.
















