Politiet undersøgte mistænkeligt forhold i Korsør


Politiet har lørdag eftermiddag undersøgt et mistænkeligt forhold i Korsør og derfor var Skolegade afspærret i nogle timer, samt nogle tilhørende parkeringspladser.

Flere politipatruljer, en ambulance, en lægebil, og EOD Bomberyddere har været på stedet, ligesom politiet også havde en drone i luften.

En kvinde er blevet anholdt i forbindelse med hændelsen og kørt væk fra stedet i en patruljebil.

Det var en bil på en nærliggende parkeringsplads som politiets arbejde var koncentreret omkring, hvor der ved siden af bilen var nogle tasker mm, som blev undersøgt af Rullemarie.

Efter Bomberydderne havde undersøgt bilen og taskerne, kunne de pakke sammen på stedet, hvorefter politiet ophævede afspærringen og forlod stedet.

Det vides derfor endnu ikke hvad der har udløst det store opbud på stedet, og hvorfor genstandene skulle undersøges af Bomberyddere.

/LocalEyes/