HVISSINGE I GLOSTRUP:
—–
Opdatering, torsdag 31. juli:
Københavns Vestegns Poli efterlyser via X: – vidner og beboere omkring Grankoglen, som har bemærket noget usædvanligt før, under eller efter 21.30-tiden tirsdag.
Københavns Vestegns Politi træffes via telefon: 114.
—–
Opdatering, onsdag eftermiddag den 30. juli:
Ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi efterforskes hændelsen som drabsforsøg.
Og ifølge Ekstra Bladet+ er drabsforsøg-offeret en 30-årig mand med en kendt bror. Se & Hør omtaler også offerets kendte skuespiller og forfatter-bror.
Og ifølge afsnittet – Skuespillers bror skudt tre gange i hovedet, af Ekstra Bladet+-podcasten Afhørt, blev offeret skudt tre gange i hovedet – men er i live onsdag eftermiddag.
Politiet kommer med en efterlysning af vidner, der lyder således:
– Har du set eller hørt noget mistænkeligt i området ved Grankoglen i aftes ved 21.30-tiden – så kontakt os på telefon 114. Det kan for eksempel være køretøjer eller personer, du ikke kender, eller andet, som afviger fra normalbilledet. Så hører vi gerne om det, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby, Københavns Vestegns Politi.
—–
Opdatering, natten til onsdag:
Ekstra Bladet opdaterer bl.a. med følgende natten til onsdag:
– Vi fik en anmeldelse om skyderi i Glostrup tirsdag aften klokken 21.36.
– Fremme på stedet fandt vi en ung mand ramt af skud. Han er i en kritisk tilstand og er fortsat under behandling, siger Jannich Stæhr (vagtchef ved Københavns Vestegns Politi).
—–
Tirsdag den 29. juli:
En person er angiveligt såret efter en skudepisode på Grankoglen (ved Granskoven) i Hvissinge i Glostrup:
Flere vidner på stedet har hørt skud. Og ifølge flere vidner på stedet er en såret kørt bort fra stedet.
Politiet er talstærkt til stede på Grankoglen og på Granskoven med bl.a. indsatsleder, kriminalteknikere i blå dragter samt flere politihunde. Og et stort P-plads-område m.m. er afspærret.
Der arbejdes særligt omkring en ældre sølvgrå VW Polo med en åben dør. Der findes spor ved siden af bilen.
Bilen blev kørt bort på et fejeblad kort før kl. 02:00. Og forinden havde kriminalteknikere opsamlet mindst to patronhylstre. På stedet hvor bilen havde stået, var der meget blod og splintret glas
Københavns Vestegns Politi skrev dette på X kl. 22:46:
– Vi er i øjeblikket til stede ved Grankoglen i Glostrup, til anmeldelse af skyderi. Vi er ved at danne os et overblik over situationen. Følg vores anvisninger og respekter vores afspærringer på stedet. Er du vidne til hændelsen, ring 114. /Vagtchefen #politidk
























