Frederiksbergs dyreste bolig nogensinde er blevet solgt for 83 mio. kr.


FREDERIKSBERG:
Frederiksbergs dyreste bolig nogensinde er blevet solgt for 83 mio. kr.

Der er tale om en stor villa på Kastanievej 5 på Frederiksberg C nær Bülowsvej og Gammel Kongevej.

Ifølge Bygnings- og Boligregistret (BBR) får man 10 værelser fordelt over 365 kvadratmeter med i købet.

Salgsprisen fremgår af Tinglysning.dk, og at det er den dyreste bolig på Frederiksberg nogensinde omtales bl.a. af FrederiksbergLIV samt SE & HØR i juli.