Nyborg: 57-årig død efter alvorligt knallert ulykke


En 57-årig mand har mistet livet i forbindelse med et alvorligt uheld på Hjulbyvej vest for Nyborg lørdag aften. To knallerter var involveret, men hvad der præcist er sket, er endnu uvist.

Politiets bilinspektør har været på stedet og foretaget tekniske undersøgelser. Flere gule markeringer er blevet malet på vejbanen som led i arbejdet med at klarlægge hændelsesforløbet.

Hjulbyvej var spærret i flere timer under politi og redningsberedskabets arbejde. Politiet har endnu ikke offentliggjort yderligere oplysninger om årsagen til ulykken