Efter Nordsjællands Politi fredag middag havde håndteret en psykisk syg mand i bebyggelsen Toftevangen i Helsinge, så gik det galt da en af politihundene skulle tilbage i bilen.
Helt ud af det blå – og også fuldstændig uventet for hundeføreren – smækkede hunden tænderne i låret på en 12-14-årig dreng som sad stille på græsset.
Drengen fik et bidmærke med alle fire hjørnetænder, men tog det tappert.
Voksne på stedet måtte dog træde ind og forklare drengen at han skulle på skadestuen med det bidsår.
Hundeføreren så også på biddet og gjorde det klart at drengen bestemt skulle tilses af en læge, samtidig med at hundeføreren ifølge vidner på stedet var utroligt ked af hvad hunden havde gjort, da det strider mod alt den har lært.
Vidner til biddet oplyser at hundeføreren reagerede prompte, og også tilså drengen, ingen af dem som Local Eyes har talt med havde kritik af hundeførerens optræden på stedet.
Hvilke konsekvenser det uprovokerede hundebid får for politihunden er pt. ikke kendt.















