Politiet var fredag massivt til stede på Nykøbing Landevej ved Slagelse, efter et alarmopkald om et knivstikkeri.
Politiet bad om at bilister og nysgerrige respekterede afspærringer og anvisninger på stedet.
Har man oplysninger i relation til hændelsen, kan man kontakte politiet på 1-1-4.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skulle en person være blevet stukket med kniv. Hændelsen fandt sted på en strækning nord for byen, og området blev hurtigt afspærret af politiet.
– Vi har modtaget en anmeldelse om et knivstik, siger vagtchef Jesper Skotte til Local Eyes.
– Jeg kan bekræfte, at vi er til stede derude, og vi er naturligvis i gang med at undersøge hændelsen nærmere, tilføjer han.
Politiet har endnu ikke ønsket at oplyse nærmere om omstændighederne eller tilstanden på den forurettede. Efterforskningen er i gang, og området er fortsat afspærret.
Et øjenvidne, som Local Eyes har talt med, fortæller, at tre personer iført DNA-dragter blev set på stedet. De blev senere kørt væk af politiet, hvilket vidner om, at tekniske undersøgelser er i gang som led i opklaringsarbejdet.
Politiet efterlyser vidner, der har set eller hørt noget i forbindelse med hændelsen.






























