KØBENHAVN:
En brandbil og en motorcykel har været implicerede i en færdselsulykke på Østerbro torsdag aften. En motorcyklist er svært tilskadekommen.
Københavns Politi med indsatsleder og Hovedstadens Beredskab er til stede midt i krydset Østerbrogade / Jagtvej.
Midt i krydset ligger også en motorcykel. Ligesom den øjensynligt implicerede brandbil (motorsprøjte) holder i krydset.
En bilinspektør er netop ankommet kort efter kl. 21:00.
Krydset er delvist afspærret af politiet, men ambulancer med udrykning får lov at køre igennem noget af afspærringen.
Der er lidt trafikalt kaos omkring krydset midt på aftenen.
Ekstra Bladet skriver bl.a. dette herom:
-Politi og redning er torsdag aften til stede i krydset mellem Østerbrogade og Jagtvej på Østerbro i København, hvor en motorcykel og en brandbil har været involveret i et uheld.
Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Rasmus Nielsne til Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet skriver også, at motorcyklisten er svært tilskadekommen.
Ifølge kilder skete ulykken omkring kl. 20:25.


















