En kørestolsbruger er fredag formiddag blev kørt med udrykning til sygehuset med røgforgiftning, efter der opstod brand i mandens hjem i Skovparken i Korsør.
Meldingen om branden indløb kl. 10.22 og da brandvæsnet nåede frem til stedet, stod der en kraftig sort røg ud fra en lejlighed i en mindre etageejendom.
Der blev hurtigt indsat røgdykkere til slukning af branden, mens de øvrige brandfolk fik tilset en mandlig kørestolsbruger, som havde opholdt sig i røgen.
Han blev efterfølgende kørt afsted i ambulance med udrykning til sygehuset til behandling for røgforgiftning.
Branden blev hurtigt slukket, inden ilden nåede at brede sig til de øvrige lejligheder i ejendommen.
/LocalEyes/