KØBENHAVN:
—–
Opdatering, torsdag aften:
Københavns Politis anklagere skriver dette på X kl. 18:04:
-En 75-årig mand er netop varetægtsfængslet i 13 dage, som følge af gårsdagens færdselsuheld ved Sortedam Dosseringen, hvor flere personer kom til skade. Bemærk, at der er nedlagt navneforbud for den 75-årige samt de tre personer, som efter uheldet var i kritisk tilstand.
Kl. 18:14:
-Kendelsen om varetægtsfængslingen er kæret af forsvareren.
—–
Den 75-årige mand, der kørte ind i mange personer på Sortedam Dossering i går, fremstilles nu i grundlovsforhør i Dommervagten.
Københavns Politi skriver dette herom på X kl. 13:23:
-Det forventes, at den 75-årige mand fra gårsdagens trafikuheld på Sortedam Dossering fremstilles i grundlovsforhør ved Dommervagten i København klokken 15.
Billeder og video er fra foran Dommervagten i Slutterigade midt i København torsdag.
Politiinspektør Tommy Laursen ankom til Dommervagten kl. 14:41.
TV 2 Kosmopol omtaler, at der er 12 tilskadekomne, hvor føreren selv er en af dem.
Ekstra Bladet skriver torsdag eftermiddag bl.a. dette i relation hertil:
-Tidligere torsdag kom det frem, at manden ifølge politiet er sigtet for ikke at være i stand til at føre et køretøj på fuldt betryggende måde samt for uagtsom legemsbeskadigelse.
Ifølge politiet skulle årsagen til ulykken findes ved, at manden havde taget fejl af bremsen og speederen i bilen.
Politiet kommer også med en opdatering på de tilskadekomne, hvor en person stadig vurderes som at være i kritisk tilstand, skriver Ekstra Bladet bl.a.
Billeder og video af advokat Anders Boelskifte, der er forsvarer for den 75-årige mand, samt af anklager Camilla Bækkedahl og politiinspektør ved Københavns Politi, Tommy Laursen.




















