Altanbrand i Holbæk tæt på at udvikle sig


Torsdag eftermiddag blev Vestsjællands brandvæsen sendt til melding om brand i lejlighed i Knudskovparken i Holbæk.

Branden var opstået på en altan i førstesals højde og der var stor fare for brandspredning til både lejlighed og tag.

En nabo fik dog hurtigt skudt et par pulverslukkere af mod altanen og forsinkede på den måde brandens udvikling.

Kort efter ankom brandvæsnet og fik nedkæmpet flammerne helt inden situationen nåede at udvikle sig til en egentlig tag- og eller lejlighedsbrand.

Ingen personer kom noget til ved branden, hvis årsag pt. er ukendt.