KØBENHAVN:
—–
Opdatering, fredag eftermiddag:
Københavns Politis anklagere skriver dette på X kl. 16:02:
-De to sigtede blev fængslet for grov vold begået med skydevåben indtil den 6. maj.
—–
Opdatering, fredag formiddag:
Københavns Politi skriver dette på X kl. 10:22:
-Vi fremstiller omkring klokken 11.30 i Retten på Frederiksberg to mænd på 22 og 25 år for drabsforsøg i forbindelse med skyderiet på Sjælør Boulevard i mandags. Der vil blive begæret lukkede døre, og vi har derfor ikke yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt.
Kl. 10:34:
-Skyderiet fandt sted tirsdag. Vi beklager fejlen.
—–
Politiet er talstærkt til stede i Sjælør, i København SV/Valby, efter en skudepisode sidst på aftenen tirsdag, hvor en person blev ramt af skud.
Politiet er tilstede med bl.a. indsatsleder, efterforskere, flere politihunde og en del køretøjer sidst på aftenen og først på natten.
Et større område langs Sjælør Boulevard er afspærret af politiet – og politiet søger med hunde indenfor afspærringen.
Flere kriminalteknikere arbejder også i området ud på natten.
Politiet er også til stede ved Sjælør Station.
TV 2 skriver bl.a. dette i relation hertil tirsdag aften:
-Politiet modtog tirsdag klokken 22:21 en anmeldelse om en skudepisode. Det bekræfter vagtchef fra Københavns Politi Martin Kajberg til TV 2.
Ekstra Bladet skriver bl.a. dette:
-Vagtchef Martin Kajberg fra Københavns Politi siger til Ekstra Bladet, at en person er blevet ramt af skud, men ikke er alvorlig tilskadekommen.
– Personen bliver behandlet i en ambulance, og vi arbejder stadig ude på stedet, siger han.
Video og billeder er fra Sjælør fra sidst på aftenen tirsdag til først på natten til onsdag.
—–
Der var også en skudepisode i Sjælør om aftenen den 8. april 2024 – for præcis 1 år siden.