Voldsom industribrand i Hillerød


HILLERØD: Et autoværksted på Falkevej i Hillerød er natten til lørdag gået op i flammer.

Omkring kl. 00.30 blev der opdaget røg fra autoværkstedet på Falkevej 20, og der var tale om der muligvis var tre sovende personer på stedet.

De tre viste sig dog at sove i et anneks ved siden af, og var alle ude i sikkerhed. Det er dog ukendt om der har været nogen form for personskade.

Brandmandskab fra flere brandstationer er indsat på stedet. udover FBBRs egne køretøjer er Gribskov Beredskab kommet til assistance med flere køretøjer.

Slukningsarbejdet vil vare det meste af natten.