FREDERIKSBERG:
Der er sket et knivstikkeri på C. T. Barfoeds Vej på Frederiksberg, og to personer er kvæstede, omtaler TV 2 under Kort nyt.
Anmeldelsen indløb kl. 19:21, skriver Ekstra Bladet bl.a.
Midt på aftenen, fredag, er politiet talstærkt til stede på og ved C. T. Barfoeds Vej, med bl.a. Central Efterforskningsleder, indsatsleder, kriminalteknikere, hundepatrulje samt flere patruljer. Herudover er Politihjemmeværnet også til stede.
Københavns Politi skrev dette på X kl. 21:23:
-Vi har siden kl. ca. 1930 været tilstede på C.T. Barfoeds Vej i forbindelse med et knivstikkeri. Der er afspærringer i området omkring gerningsstedet og metroen standser pt ikke på Lindevang Station.
Kl. 21:50 opdaterer politiet:
-Kort opdatering: Togdriften på Lindevang metrostation er igen normal.















