KØBENHAVN:
Der er – ifølge kilder – sket et færdselsuheld imellem en personbil og en cyklist, med flere tilskadekomne, ved krydset Carl Th. Zahles Gade / Hans Hedtofts Gade på Islands Brygge omkring kl. 11:00.
Ambulancer, akutlæge, indsatsleder politi, politipatruljer og Hovedstadens Beredskab er fortsat fremme på stedet omkring kl. 11:25.
Flere personer er kørt bort i ambulancer.
KøbenhavnLIV skriver bl.a. dette herom:
-I den forbindelse har cyklisten været fastklemt under bilen. Dog kun i en kortere periode.
Vagtchef ved Københavns Politi Anders Frederiksen fortæller, at vedkommende er kommet fri og tilses af ambulancefolk.
– Vi ved, at det er en cyklist, der er blevet ramt af bilen, og på et tidspunkt har cyklistens ben været fastklemt, citerer KøbenhavnLIV bl.a. Københavns Politi for.












