Politisk motiveret brandattentat?: Global Aktions kontor i København er brændt – 2 fængslet


KØBENHAVN:
—-
Opdatering, lørdag den 18. januar:
Københavns Politi skriver dette på X kl. 08:11:
-Vi foretog igår anholdelse af endnu en mistænkt i sagen om brandstiftelse på Wesselsgade på Nørrebro natten til 13. januar. Det drejer sig om en 20-årig herboende somalisk statsborger. Den anholdte er registreret bandemedlem.
-Han bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag. Anklageren vil begære lukkede døre.

På tv2.dk skrives der bl.a. lørdag formiddag at den anholdte, i grundlovsforhør, nægter sig skyldig ifølge Ritzau.

Ekstra Bladet skriver bl.a. dette i en længere artikel om sagen lørdag middag:
-Ekstra Bladets research viser, at manden er del af den forbudte LTF-bande. Trods sin unge alder har han allerede en række domme på sit generalieblad.

Ekstra Bladet skriver bl.a. også at den 20-årige blev fængslet til den 10. februar.

TV 2 Kosmopol bringer lørdag formiddag en artikel bl.a. med dette indhold:
-Brandstiftelsen skete ifølge sigtelsen, ved at de to anholdte i sagen i forening med uidentificerede gerningsmænd, først kastede en brosten ind i stueetagen på ejendommen.
Efterfølgende er der ved hjælp af brandbar væske stiftet brand i lokalerne.
Branden bragt ifølge sigtelsen ejendommens beboere i overhængende livsfare, står der bl.a. i TV 2 Kosmopols app.

—-

Opdatering, fredag den 17. januar:
Københavns Politi skriver dette på X kl. 10:49:
-En 19-årig herboende britisk statsborger bliver kl. ca. 12.30 fremstillet i grundlovsforhør i sagen om brandstiftelse på Wesselsgade på Nørrebro natten til 13. januar . Den anholdte er registreret bandemedlem.

Fra pressemeddelelse fra Københavns Politi kl. 10:49:
-Den anholdte er sigtet for at have sat ild til bygningen ved brug af brændbare væsker, hvorved han udsatte ejendommens beboere for overhængende fare. Han er sigtet efter straffelovens § 180, som er den alvorlige brandstiftelsesparagraf.

Han er desuden sigtet for at have været i besiddelse af en håndgranat, som blev fundet foran bygningen. Håndgranaten blev ikke detoneret.

Københavns Politis anklagere skriver efterfølgende dette på X kl. 15:35:
-Grundlovsforhøret er slut, og den 19-årige mand er blevet varetægtsfængslet i 24 dage.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er han medlem af bandegrupperingen LTF, skriver Ekstra Bladet bl.a. torsdag eftermiddag.

—–

Aktivistorganisationen Global Aktions kontor på Wesselsgade 2 på Nørrebro er brændt i forbindelse med et muligt politisk motiveret brandattentat i nat.

Der er malet sort tekst på fortovet/vejen lige foran indgangen til Global Aktions kontor – bl.a. er der malet -MAROCCO og -STOP SUPPORT.

Københavns Politi skrev dette herom på X kl. 09:01:
-Vi er til stede på Wesselsgade på Nørrebro, efter der i nat har været brand i en opgang. Vi arbejder på nuværende tidspunkt ud fra, at branden er påsat, og vi har derfor igangsat en bred efterforskning, hvorfor vi vil være til stede på adressen de kommende timer.
-Ingen personer er kommet til skade, og beboerne blev evakueret i forbindelse med branden. Nærpolitiet vil være til stede med tryghedsskabende patruljer i området, så er man bekymret eller har spørgsmål, er man meget velkommen til at henvende sig til betjentene.

TV 2 skriver bl.a. dette herom:
-En aktivistorganisation – Global Aktion – går en del længere ved at kalde episoden for et politisk motiveret brandattentat.

Sådan har Morten Nielsen, der er politik- og kampagnekoordinator hos aktivistorganisationen Global Aktion, omtalt hændelsen over for Politiken og DR, skriver Ritzau.

Til medierne oplyser han, at der er kastet en brandbombe – også kaldet molotovcocktail – gennem et af Global Aktions vinduer, skriver TV 2.

DR skriver bl.a. dette i relation hertil:
-Global Aktion har herhjemme spillet en rolle i forhold til en 50 år lang konflikt om Vestsahara. Organisationen støtter og samarbejder med bevægelsen Polisario, som -kæmper for at frigøre Vestsahara fra Marokkos besættelse, som der står på dens hjemmeside.

Blandt andet arbejder Global Aktion med at lægge pres på regeringen herhjemme for at få dem til at engagere sig i konflikten og med kampagner om at oplyse folk om, at det i år er 50 år siden, at Marokko besatte området i Vestsahara, skriver DR.

Ifølge Ekstra Bladet blev branden anmeldt kl. 01:18.