Beredskab Øst blev torsdag aften sendt til en melding om bygningsbrand på Strandvejen i Gentofte.
Da brandfolkene ankom til adressen, viste det sig, at der havde været brand i en juledekoration.
Branden blev slukket med et par liter vand, hvorefter brandfolkene kunne ventilere lejligheden og lade et skadeservicefirma overtage.
Ingen kom noget til ved branden.