En gruppe unge skabte lillejuleaften atter utryghed i centrum af Korsør, hvor de gennem en længere periode, har fyret kanonslag af og sprunget postkasser i det centrale Korsør.
Gruppen har de sidste måneder skabt uro og ballade i det centrale Korsør, blandt andet ved at fyre kanonslag af om aftenen, så politiet har måtte tilkaldes en del gange, af utrygge borgere i byen.
De mange kanonslag er da også gået ud over flere postkasser i Vognmandsparken, hvor der er røget tre postkasser ved en beboelsesejendom og hos Tandlægehuset som ligger over for Baggesens Skolen.
I fredags var de unge samlet ved Caspar Brandts Plads hvor der ikke blot blev fyret kanonslag af, men også bomberør, som blev affyrer over vejen efter andre unge, og efter en bus.
Politiet var her flere gange forbi, da borgere havde kontaktet dem, men hvor de blot fik noteret hvem de unge var, men uden nogen blev visiteret eller sigtet for at affyre fyrværkeriet.
Hver gang fortsatte affyringen så snart politiet var kørt fra stedet, og sådan fortsatte det aftenen igennem, til politiet endnu engang tog en snak med gruppen, hvor de unge dog valgte at lave sjov med betjente.
Den ene af de unge havde nemlig pakket pebernødder i nogle såkaldte pølsemandsposer og taget i lommen, så det lignende han havde stoffer på sig da betjentene visiterede ham sidst på aftenen, hvilket blev filmet af en af de unge og postet på TikTok.
Søndag aften var den så gal igen, da gruppen af unge nu var samlet ved Baggesensskolen og Storebælts Hallen, hvor de skød med bomberør mod hinanden, hvor flere af skuddene ramte skolens bygninger og hallen ved siden af.
Endnu en gang måtte politiet forbi flere gange, hvor de ved 21 tiden fik fat i gruppen på Theilmands Alle, hvor flere af de unge kom med flere tilråb til politiet, mens der blev grinet højlydt af politiets tilstedeværelse.
/LocalEyes/