Bil mod hus på Bygaden i Brøndby tirsdag aften


Hovedstadens beredskab blev sent tirsdag aften sendt til et færdselsuheld på Bygaden i Brøndby.

Der var tale om en soloulykke hvor føreren havde mistet kontrollen over bilen og påkørt et hus ved krydset Bygaden/Gildhøj.

Ingen personer kom noget til ved ulykken, men husmuren fik et godt tryk, og det blev i første omgang vurderet at der var sammenstyrtningsfare.

Efter en halv times tid forlod brandfolkene dog skadestedet og overlod det til politi og skadeservice.