HUMLEBÆK: Lørdag eftermiddag lidt efter klokken 15, rykkede Nordsjællands Politi, Nordsjællands Brandvæsen, Helsingør kommunes Beredskab samt Ambulancetjenesten ud til en stille villavej Vænget i Humlebæk.
To personer sad nemlig fastklemt i en bil der lå på siden i indkørslen.
Bilen havde ramt hækken og var tiltet om på siden.
Personerne i bilen blev derfor tilset i de To ambulancer, også en Akutlæge var ankommet til stedet.
Vagtchefen Henrik Thelin fra Nordsjællands Politi, oplyser overfor Helsingør Dagblad at uheldet er sket med lav hastighed, og der derfor ikke er alvorlig tilskadekomst.