Onsdag aften kort efter kl. 18:30 rykkede Hovedstadens Beredskab station Glostrup ud til melding om bilbrand i krydset Roskildevej/Roholmsvej i Albertslund.
Der gik dog ikke mange minutter før meldingen blev opgraderet til melding om bygningsbrand.
Det viste sig at en personbil brændte op af et værksted.
De første brandfolk på stedet fik slukket branden inden den spredte sig til bygningen.
Der blev efterfølgende lavet eftersyn af bygningen, for at være sikker på der ingen spredning var sket, men der var kommet røg ind i bygningen, så der blev luftet ud på stedet.