En kvinde er død efter en brand på adressen “ved Bellahøj”. Derudover er en kat blevet reddet ud, men den er forbrændt og blev kørt til dyrehospital. Flere beboere blev evakueret under branden. Hovedstadens Beredskab blev kl. 19:26 alarmeret om branden, og sammen med Københavns Politi, adskillige ambulancer og akutlæger blev de sendt til stedet. Da de ankom, stod flammerne ud af vinduerne. Hurtigt begyndte brandfolkene at slukke branden.