Politiet undersøger om spædbarn kan være begravet i Parken i Slagelse


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har mandag og tirsdag foretaget undersøgelser i Anlægget i Slagelse.

Baggrunden er en anmeldelse, som politiet modtog mandag morgen, om en mulig begravelse af et spædbarn i området. Trods omfattende undersøgelser er der endnu ikke gjort nogen fund.

Vi frygter, at der kan være en kvinde, som har brug for hjælp. Det er afgørende for os at få klarlagt, om et spædbarn er begravet i området, og samtidig har vi brug for oplysninger, der kan hjælpe os med at finde frem til kvinden. Derfor opfordrer vi nu borgerne til at kontakte os, lyder det fra politiet.