ASSERBO: Mandskab fra Frederiksborg Brand & Redning i Frederiksværk måtte tirsdag eftermiddag kl. 12.40 rykke ud til bygningsbrand i Asserbo.
Branden var opstået ved uforsigtig omgang med stearinlys, og ilden havde fået fat i noget brændbart i annekset.
Det lykkedes dog at begrænse ilden, og skaderne på annekset var ikke så alvorlige som umiddelbart frygtet.
Ingen personer kom noget til ved branden, der som nævnt hurtigt var slukket.