Mand lå i vandet i en halv time


KORSØR: Klokken 18:34 modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om en mulig drukneulykke ved Storebælt nær Korsør.

Politiet ankom hurtigt til stedet og kunne konstatere, at personen stadig var i live.

Der var tale om en mand født i 1959, som var faldet i vandet, mens han forsøgte at komme op i en båd.

Da manden var alene, var der ingen til at hjælpe ham op af vandet.

Han endte derfor med at ligge i vandet i omkring 30-35 minutter, indtil politiet kunne assistere ham.

Ifølge vagtchef Nicolai Lynge blev manden derefter kørt til Slagelse Sygehus.

Det er endnu for tidligt at sige noget om eventuelle skader, men vagtchefen fortæller, at manden har været ved bevidsthed hele tiden.