Vej lukket i flere timer i Roskilde fra middagstid grundet forurening


Mandag middag kort efter kl. 11:45 rykkede Roskilde Brandvæsen ud til Lindenborgvej i Roskilde, da der var kommet melding om forurening – mindre spild.

En lastbilchauffør havde her været uheldig, da hydraulikslangen på en hænger var knækket.
Det betød der kom en masse hydraulikolie ud på vejen.
Derfor måtte brandvæsnet tilkalde ekstra mandskab til stedet med kattegrus også, og vejen måtte spærres med hjælp fra politiet.

Vejen blev spærret imellem Ringstedvej og Ledreborg Alle.

Senere ankom der mandskab og køretøjer fra vej og park i Roskilde, for at assistere med oprydningen på stedet.
Der blev lagt mere grus på vejen til at suge olien op, og her til eftermiddag var de i gang på stedet stadigvæk.

Under arbejdet på stedet måtte politiet hive bødeblokken frem, da flere bilister ikke respekterede afspærringen på stedet.