Torsdag aften rykkede Hovedstadens Beredskab ud til en brand i altan på Brøndby Parkvej 22 i Brøndby. Anmelderen var en person overfor lejligheden, som havde set, at det brændte. Da brandfolkene ankom til adressen, blev branden hurtigt slukket ned med en højtrykker, og en person fra lejligheden blev tilset af ambulancepersonalet, som var ankommet til stedet.
Branden medførte noget røgspredning i opgangen og lejligheden, så brandfolkene luftede ud. Skadeservice overtog skadestedet sammen med politiet.
Personen, som blev tilset af ambulancepersonalet, ønskede ikke en tur på sygehuset.