Den seneste tid har bla. Vejdirektoratet slået på tromme for at sikre trafikanterne på Hillerødmotorvejens forlængelse – og i dag, mandag kom bilisterne så ud på strækningen med blot 80 km/t.
Eller gjorde de nu også det?
Mandskabet som udførte arbejdet i nat skulle fjerne alle skilte med 90 km/t frem – og til og med – det sted hvor Isterødvejen krydser forlængelsen.
Det betyder at der – som det kan ses på videoen – fra Helsinge og indtil Isterødvejen er en strækning på over 5 kilometer med fortsat 90-zone.
Heraf er de ca. 4 kilometer en del af Hillerød Kommune.
Denne del af vejen kostede senest d. 9.februar 2023 en 18-årig kvinde livet, og samme dag stødte yderligere tre biler sammen på samme strækning.
Hvorfor Vejdirektoratet ikke har fjernet hele skiltningen indenfor Hillerød Kommunes grænse er ukendt.
Gribskov Kommune oplyser at man ikke har fjernet 90-skiltningen i Gribskov Kommune, da den del ikke har været drøftet.