VILD VIDEO; Voldsomme eksplosioner ved lastbilbrand


TØRRING: Utallige eksplosioner ved brand i lastbil læsset med iltflasker på Viborg Hovedvej nær Sandvad.

Flere borgere i byer i nærheden af brandstedet blev vækket af de voldsomme eksplosioner og bekymring og undren fik folk til tasterne på facebook i diverse by-grupper.

Branden blev meldt kort før kl.02 natten til mandag og Sydøstjyllands Politi har meldt ud, at førerhuset blev antændt af en kortslutning og dernæst bredte den sig hurtigt til lastbilens lad med iltflasker.

Chaufføren nåede at komme i sikkerhed og er heldigvis sluppet uskadt fra branden.

Viborg Hovedvej er stadig spærret her tidligt mandag morgen og vil først genåbnes når der er ryddet op på stedet og vejen er besigtiget grundet skader på kørebanen.