Slut med 90 km/t på Dødsruten i Nordsjælland


Søndag aften kl. 23 gik arbejdet som varslet i gang på Hillerødmotorvejens forlængelse, som til mandagens morgentrafik er blevet til en landevej med en ny hastighedsbegrænsning på 80 km/t.

Ændringen sker efter et forældrepar og en ung bilist blev dræbt på stedet i en kollision d. Lørdag 6. juli 2024.

Det er Vejdirektoratet som har stået for fjernelse af færdselstavlerne og sænker dermed farten på Hillerødmotorvejens forlængelse for at gøre både trafikafvikling og sikkerheden bedre, indtil strækningen fra næste år bliver lavet til motorvej.

”Arbejdet med at udskifte færdselstavlerne vil ske i løbet af natten, og hastighedsnedsættelsen vil være gældende, så snart tavlerne er synlige. I dag kører der flere biler på strækningen, end den egentlig er bygget til, så jeg forventer, at den nye indsats vil medvirke til midlertidigt at løse nogle af de trafikale udfordringer, der er på Hillerødmotorvejens forlængelse,” siger afdelingsleder i Vejdirektoratet, Maria Lønsmand Sande.