Nordjyske.dk skriver :
Nordjyllands Politi er torsdag aften massivt til stede på Grønlandstorv i Aalborg og omkring Aalborg Sygehus syd.
Klokken 21.12 modtager politiet en anmeldelse fra beboere omkring Grønlandstorv i den syd/østlige del af Aalborg, der har hørt skud.
– Vi sender et par patruljer til området, men da anmeldelserne ikke er så præcise, har vi lidt svært ved at konstatere, om der er sket noget, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen.
– Kort tid efter bliver vi så kontaktet af akutmodtagelsen på Aalborg Sygehus Syd, hvor to personer er kommet ind med noget, der sandsynligvis er skudsår, siger han.