KØBENHAVN:
—–
Opdatering:
I Ekstra Bladet er en artikel med bl.a. denne tekst publiceret kl. 14:22:
-En kvinde er død i en lejlighedsbrand på Sankt Annæ Gade på Christianshavn lørdag.
Det oplyser vagtchef i Københavns Politi Stefan Ladeby.
– Det er for tidligt at sige, om noget kriminelt ligger bag branden, men vi efterforsker ud fra forskellige hypoteser, siger han.
—–
Der er en brand i Sankt Annæ Gade 3B på Christianshavn lørdag morgen.
Brandvæsenet og politiet er massivt til stede i området lørdag morgen – og der er et stort afspærret område.
Brandhanerne er meget i brug, og brandstigerne er oppe. Det er en bygning, der – ifølge BBR – er fra 1770, der er brandstedet.
Københavns Politi skriver dette på X kl. 07:32:
-Brand – Sankt Annæ Gade 3B, 1416 Kbh K.
Vi er sammen med brandvæsnet fremme ved brand i bygning. Der er afspærret ved Torvegade, Overgaden Neden Vandet, Christianhavns Kanal, Strandgade. Man bedes fjerne sig fra området og give myndighederne plads til at arbejde.
Kl. 07:07 skrev Hovedstadens Beredskab dette på X:
-Vi er massivt til stede i sanktannægade til ild i lejlighed….Vi har indsat flere røgdykkerhold til eftersøgning og slukning.
Det forlyder på stedet, at der er tale om en stor brand.
Dette bekræftes af flere kilder på stedet.
Det forlyder også, at flere er kørt hastigt væk i ambulancer.
—–
Se også billeder og video af politiets sporsikring, samt billeder og video fra efter branden blev slukket, på LocalEyes.dk / Local Eyes Agency.
—–
Københavns Politi på X kl. 11:09:
-Opdatering branden – Brandvæsnet er færdige på stedet og har overdraget bygningen. Afspærringen indsnævret til Sankt Annæ Gade. Vi kommer til at arbejde nogle timer frem. Vi melder ud her, når der er nyt.