Arkivfoto
POLITIK:
Justitsministeren vil have, at politiet skal kunne tjekke alle cyklisters stelnumre – og han har sendt et nyt lovforslag i høring i dag.
Avisen Danmark skriver mandag aften bl.a. følgende herom:
-I dag har politiet ikke lovhjemmel til uden begrundet mistanke at stoppe cyklister for at tjekke, om de cykler rundt på en stjålet cykel.
Men det vil justitsminister Peter Hummelgaard (S) nu lave om. Derfor har han mandag sendt et nyt lovforslag i høring, som netop vil give danske politibetjente ret til at stoppe cyklister for at lave en stikprøve, skriver Avisen Danmark bl.a.
Alle kan afgive høringssvar til det lovforslag, der i dag er sendt i høring. Dette kan bl.a. ske via den online Høringsportalen.
(Arkivfotos, stelnummer-kontrol af cykel, Nørrebrogade i København, den 1. februar 2022.)